Om Teaterkompagniet

Teaterkompagniet er en forening, hvor engagerede amatører skaber teaterforestillinger i professionelle rammer – både når det gælder vores børne- og ungdomsproduktioner og vores voksenforestillinger.


I mange år har vi haft den store glæde at opføre vores forestillinger i Remisen Brande. Lokalet giver en helt unik stemning og atmosfære, som løfter oplevelsen for både publikum og medvirkende. Samtidig stiller Remisen Brande høje krav til lys- og lydsætning for at sikre den kvalitet, vi ønsker at levere.


I Teaterkompagniet er vi nemlig dybt dedikerede til, at skuespillet ikke står alene. Kulisser, kostumer, rekvisitter, dans, sang og musik er alle bærende elementer, og det er samspillet mellem disse – sammen med professionelt lyd- og lysarbejde – der fuldender vores forestillinger og gør dem til noget helt særligt.