Teaterspirenes historie

Teaterspirernes historie - fortalt af Bente Meldgaard


Det første hold startede i 2010 med 10 børn i alderen 7 til 10 år. Mona Aarhus Pedersen og Bente Meldgaard stod for instruktionen. Stykket var en samling af Halfdan Rasmussens børnesange, valgt af børnene, bundet sammen af en selvskrevet historie. Titlen var:"På rejse i Halfdan Rasmussens eventyrlige børneunivers". Forestillingen blev opført 1 gang i den Store sal på Brande bibliotek. Lyset blev sat af Teaterkompagniets unge lysmand Lasse Kristensen. Det var en Lowbudget forestilling, men børnene og de voksne have en dejlig tid. Der var stor opbakning fra forældrene fra dag et.


2011 opførte Teaterspirerne et "rigtigt" Teaterstykke/musical. Idet Anne Lise Holm venligst lånte Teaterspirerne sin musical "Klovnen der blev væk". Igen blev forestillingen opført 1 gang på Brande bibliotek for familie og venner. Lyset blev  sat af Lasse Kristensen, musikken stod Tove Moody Henriksen for. Instruktion var en fælles opgave for Fritz O. Krog Jakobsen, Michelle Meldgaard Petersen og Bente Meldgaard.

Bestyrelsen syntes Teaterspirerne skulle have lov til at lave en forestilling på samme priser som de voksneog. I Remisen med rigtig lys og lyd. Dette krævede lidt bedre planlægning, derfor blev det besluttet at springe et år over.


2013 var Spirerne klar med deres første store forestilling: Gunnar Geertsens "Bølle Bob". Med 27 medvirkende. Lyset sat af Lasse Kristensen og med lyden lagt i Flemming B.L. Johannesens sikre hænder, koreografi af Josefine Lyhne og musikken leveret af en flok gymnasieelever med Karen Guldbrandt som kapelmester. Det gik hen og blev en familieforestilling for instruktør Bente Meldgaard, idet hendes mand Bjarne Søgaard Jensen spillede med i stykket, søn Mads spillede med i bandet og datter Michelle hjalp med instruktionen igen. Teaterspirerne knoklede hårdt i 8 måneder og leverede en fantastisk forestilling. Forestillingen blev opført 3 gange d. 11 til 13 april 2013.


2014 prøvede Teaterspirerne kræfter med en klassiker: Oliver Twist. Igen med Lasse Kristensen bag lyset og Flemming B.L. Johannesen bag lyden. Musikken lå i Bodil Kjærs varme hænder med yderligere 3 musikere i orkesteret. Koreografi af Henrik Poulsen, som også stod på scenen. Instruktionen stod Michelle og Bente. Forestillingen blev opført 3 gange i Remisen 3., 4. Og 5. April. Teaterspirerne bruger aldrig understudy til forestillingerne, det blev pludseligt en udfordring, idet en af skuespillerne måtte opereres for blindtarmsbetændelse lørdagen før premieren og dermed ude afstand til at spille sin rolle, da han havde en af de større roller, var gode råd dyre. Heldigvis har Teaterkompagniet og dermed Teaterspirerne et tæt samarbejde med teaterforeningen Splyf I Herning. Et nødråb blev sendt og søndag middag stod Frederik Horn på scenen med rollehæftet i hånden, mandag kunne han sin rolle og var med til at redde forestillingen sammen med de øvrige Teaterspirer som lagde sig hårdt i selen og fik alt til at gå op i en højere enhed.


Bente Meldgaard, Instruktør

Teaterkompagniet - Revlingevej 2 - 7330 Brande